Udgivet i 1 kommentar

Hoven: Et ekstra hjerte

Ingen hov, ingen hest.

Sådan lyder ordsproget som nok de fleste hesteejere kender, og de fleste har også oplevet at stå med flækkede, tørre eller porøse hove. Eller mere seriøse problematikker så som hovbylder, sur stråle og hovknusninger. Derfor er den daglige pleje af hoven vigtig, så vi undgår ubehag hos vores heste og uønskede pauser fra træningen.

Dyrlæge Richard Mansmann, PhD fra North Carolina State University forklarer at der er 4 essentielle elementer til en sund hov: Regelmæssig god beskæring og skoning, administration af fugt, balanceret diæt og ikke mindst motion.

Vi har her samlet nogle gode råd så du sikre de bedste forhold for din hests hove.

Fugt

Det er essentielt at sørge for et stabilt fugtindhold i hoven. Vand får hoven til at udvide sig, og når vandet fordamper eller absorberes kan det skabe revner i hovvæggen. Derfor bør man holde et ens fugt niveau i hoven og begrænse skift mellem et fugtigt eller tørt miljø.
En ren og tør boks, samt fold er også med til at sikre en sund hovvækst.

Skoning og beskæring

Det er vigtig at sørge for regelmæssig beskæring og skoning, da for lange hove, forkert vinkel eller uens hove kan forudsagde smerter i hestens bevægeapparat fx i senerne når der ligges en forkert belastning på dem. Derudover er det også vigtigt at beskæringen og skoningen er tilpasset til hestens disciplin, da både tempoet og underlaget hesten trænes på har betydning for hvordan hoven og senerne belastes. Hoven skal have den rigtige længde, den optimale støtte og sørges for en passende overrulning. Derfor er det vigtig at perioden mellem smedens besøg tilpasses til den enkelt hests hovvækst, og gerne kortere perioder i mellem besøgene på 5-6 uger.

Motion og blodcirkulation

Der er ingen muskler i den nederste del af hestens ben, som kan hjælpe med at pumpe blodet tilbage til hestens hjerte. Blodet pumpes derimod tilbage til hjertet når hesten ligger vægt på hoven, så brusken i hoven klemmer sammen om blodkarrene og blodet presses op i benet igen. Når benet løftes og vægten fjernes kan nyt iltet blod komme ned i hoven. Derfor er motion særdeles vigtig for bevarelsen af en sund hov og optimal hovvækst, da det sørger for blodcirkulation i hoven. Blodet sørger for at levere ilt og de essentielle byggesten til dannelse af horn og sål. En god skoning og beskæring har også indflydelse på blodforsyningen til hoven. Derfor kaldes hoven også for hestens 2. hjerte.

Fodring

Det er vigtigt at hesten får alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler som skal bruges til cellefornyelsen i hoven. Hvor især mangel af biotin, zink og aminosyrerne lysin og methionin kan forårsage hovproblemer. Heste med en begrænset diæt fx på grund af overvægt, har større risiko for at mangle de næringsstoffer som er nødvendige for en sund hovvækst. Hvis der fodres med en mindre mængde krybbefoder end producenten angiver, eller slet ikke tildeles foder ud over grovfoder og græs bør man være ekstra opmærksom på at supplere med vitaminer, aminosyrer m.m. Hvis du tror din hest mangler næringsstoffer bør du alliere dig med din dyrlæge, som med en blodprøve kan undersøge om hesten mangler noget.

Herunder finder du nogle eksempler på hvordan hestens krop bruger nogle af de næringsstoffer som man ofte ser i tilskudsfoder til forbedring af hovens sundhed:
  • Lysin og methionin er byggesten til det protein som hovvæggen består af, nemlig keratin (hvilket vi kender fra vores egne negle).
  • Mange af disse proteiner, herunder keratin, indeholder svovlforbindelser. Methionin er en aminosyre som indeholder svovl. Svovl finder man også i metylsulfonylmetan, bedre kendt som MSM eller organisk svovl, som anvendes til dannelse af methionin og cystein.
  • Zink er vigtig for epitelcellerne som man finder i hovvæggen, hvor zink bruges til reparation og vedligehold.
  • Kobber anvendes i bindingerne i keratin, og er derfor afgørende for styrken og stabiliteten af hovvæggen.
  • Biotin, et type af B-vitamin hjælper med at holde cellerne sammen.

Når man fodrer til sundere hove er det en langsigtet proces, da den nye hov, hvor der er suppleret med ekstra næring, først skal vokse ud. En tommelfingerregel er at det tager hoven cirka 1 år at vokse helt ud. Der kan derfor gå et stykke tid før man kan se effekten af et tilskudsfoder. Feedback fra din smed i forbindelse med beskæringerne er derfor også et godt værktøj til at se effekten af ændring af hestens fodring.

Udvendig pleje af hoven

Sidst, men ikke mindst, kan man styrke hoven ved at tilføre pleje udvendigt på hoven med olie, lotions og fedt, hvis primære funktion er at tilføje fugt til hovvæggen. Der findes mange forskellige produkter, men nogle af de ingredienser som du bør kigge efter er:

  • Lanolin, som er et biprodukt fra fåreuld produktion. Den anvendes som base i nogle produkter og har en mere lotion-agtig konsistens frem for olie eller petroleums baserede produkter.
  • Undersøgelser fra Edinburgh University (Susan Kempson, BCs, PhD) peger på at produkter som indeholder olie, trætjære og petroleum opretholder fugtigheden i hoven bedst.
  • Produkter med petroleum, som de fleste kender fra vaseline, klistrer mere end andre indholdsstoffer og er derfor lidt mere holdbare.
  • Et godt tip er også at massere olien eller fedtet ind i hoven med hænderne eller en pensel, og derved hjælper produktet med at trænge ind i hoven
  • Sidst men ikke mindst lad produkt side lidt inden, du trækker ind i boksen eller i ridehallen, så produktet absorberes i hoven og ikke i strøelsen eller ridehusbunden.

Vi har samlet en række produkter, som vi hos HH Care anbefaler til tørre hove.  Find dem her

af Maja S. Poulsen, cand.mag

1 tanke om “Hoven: Et ekstra hjerte

  1. […] Det er absolut at foretrække at have hestene på fold så meget som muligt, da det giver tid hvor de kan interagere med andre artsfælder, få noget frisk luft, men også for at de kan bevæge sig og holde blodomløbet i gang. Vidste du, at hoven fungerer som hestens andet hjerte, og er med til at pumpe blodet fra hove og ben tilbage til hjertet? Men det kræver selvfølgelig bevægelse. Læs mere i vores blog om emnet her: Hoven: Et ekstra hjerte […]

Der er lukket for kommentarer.