Fibre

Strukturfoder er meget vigtigt for hestens fordøjelse. Udover den daglige ration af wrap eller hø kan det være en god ide at give lidt ekstra fibre i krybben. Det forlænger tyggetiden, og øger spytproduktionen hos hesten, hvilket understøtter fordøjelsessystemet og hestens generelle sundhed. Fibre kan være snittet lucerne, eller forskellige græsser der er tørret og snittet. I nogle af blandingerne er der tilsat vitaminer og mineraler således, at det også kan fungere som et fuldfode

Køb strukturfoder til din hest her på siden. Vi tilbyder hurtig levering af wrap og hø til heste i Midtjylland og i resten af landet.

Wrap og hø til heste

Med fiberrigt strukturfoder  styrker du din hests fordøjelse. HH Care tilbyder hurtig og fleksibel levering af wrap til heste i hele Danmark. Hø består af græs, der er tørret og presset i høballer, og som egner sig godt som grovfoder til hesten. Det tørrede hø indeholder proteiner, vitaminer og energi til din hest. Wrap består af græs, som er delvist tørret og indpakket i plastik. Græs har et højere vandindhold end hø, og indpakningen skaber en fermenteringsproces, så der dannes gavnlige mælkesyrebakterier. Samtidig hæmmes væksten af svampe og bakterier, så foderet holder sig friskt længere. Indholdet af mælkesyren gør wrapgræsset mere syrligt, og har din hest en sart mave overfor mælkesyren, kan hø fremfor wrap være mere skånsomt som hestefoder.

Fibre, hø & lucerne – en naturlig del af hestens fodring

Fibre er en central del af hestens daglige fodring og udgør ofte størstedelen af foderplanen. Hø, wrap og lucerne er alle kilder til fibre, som bidrager med struktur i foderet og understøtter en naturlig tygge- og spiseadfærd.

Lucerne er kendt for sit høje fiberindhold og sin karakteristiske struktur. Det fås både som snittet, pelleteret og i kombination med andre ingredienser. Hø og wrap leverer ligeledes fibre og kan variere i både struktur og næringsindhold afhængigt af høsttidspunkt og kvalitet.

Her på siden finder du forskellige fibertyper, som kan bruges som en fast del af den daglige fodring eller som supplement, når der ønskes mere variation i foderplanen. Nogle vælger lucerne som en del af den daglige ration, mens andre bruger hø eller wrap som det primære grovfoder. Hos HH Care har vi samlet et udvalg af fibre, hø og lucerne, så du kan vælge den type og form, der passer bedst ind i din hests øvrige fodring. Vi vil meget gerne hjælpe dig med råd og vejledning, så du vælger det rette hestefoder eller tilskud.