Foldtid er vigtigt for hesten
Det er absolut at foretrække at have hestene på fold så meget som muligt, da det giver tid hvor de kan interagere med andre artsfælder, få noget frisk luft, men også for at de kan bevæge sig og holde blodomløbet i gang. Vidste du, at hoven fungerer som hestens andet hjerte, og er med til at pumpe blodet fra hove og ben tilbage til hjertet? Men det kræver selvfølgelig bevægelse. Læs mere i vores blog om emnet her: Hoven: Et ekstra hjerte
Vi anbefaler altid at hesten har adgang til grovfoder eller græs på folden, og det er særligt vigtigt hvis hesten er ude i mere end 4 timer, for at minimere syrepåvirkninger af mavesækken som funktion af en tom mave og lav spytproduktion. Som hovedregel er det bedst hvis hesten mere eller mindre konstant har adgang til grovfoder.
Når græsset er sparsomt er risikoen størst
Desværre er der en risiko når vi lukker hestene ud på bare jordfolde, sandfolde eller folde med minimalt græsvækst. Heste kan indtage store mængder sand og jord når de forsøger at spise de små spirer af det friske forårsgræs, eller de spiser de lækre friske rødder. Det kan resultere i sandophobning i tarmen, og i sidste ende, ende i det der kaldes sandkolik.
Hvad er sandophobning og hvordan opdager man det?
Sandophobning kan ramme alle typer heste, i alle aldre. Og symptomerne kan være mange:
- Nedsat arbejdslyst
- Ubehag ved bevægelse
- Vægttab
- Nedsat appetit
- Tilbagevendende mavekneb = sandkolik
- Ubehag ved opsadling
- Krybbebidning
- Nedstemthed
Sandkolik er en smertefuld mavesmerte som skyldes at hesten har indtaget sand, men i princippet dækker sandkolik over flere irritationer:
- Ophobning af sand i tarme, herunder stortarm og blindtarm, som kan forårsage forstoppelse
- Diarré grundet de fremmede sandpartikler, som generer tarmen og tarmmiljøet.
- Irritation af slimhinden i tarmen, som kan føre til tarmbetændelse.
Desuden kan sand i tarmene influere negativt på tarmenes peristaltik (bevægelse), og påvirke optagelsen af næringsstoffer fra hestens foder.
Hvorfor hører man så meget om sandkolik?
Selvom vi ved mere og mere, og man nu til dags er meget mere opmærksom på foldtid og fodring af hestene, så virker det som om at vi stadig ser mange sandkolikker i forhold til hvad man gjorde tidligere. Og hvorfor nu det?
Det kan der nok være flere årsager til. For det første er dyrlægerne blevet meget bedre til at differentiere mavesmerter – hvor man tidligere blot kaldte mavesmerter kolik, kan man bedre sætte ord på hvad og hvor det rent faktisk er galt. Desuden var hestene i gamle dage nærmest ikke på fold i vinterperioden – og selvom man havde mange andre følge problematikker af den årsag – så fik de i så fald ikke sandkolik. Der ud over er hestene nu til dags ofte samlet i større hestehold på små arealer – så græsset hurtigere bliver nedbidt og hestene tætbidder de steder som ikke benyttes som toiletter. Samtidig er man opmærksom på nøjsomme heste som kun skal have sparsomt, eller ingen adgang til græs og som derved søger de små spirer tættere ved jorden.
Behandling af sand i tarmen
Målet med at behandle for sand i tarmene er, at:
- Smøre tarmene og forstyrre eventuelle ophobninger af sand
- Afhjælpe smerte og inflammation
- Understøtte de normale kropsfunktioner
- Undgå tilbagefald
Loppefrøskaller (psyllium) benyttes rutinemæssigt i forbindelse med behandling af sandkolik og ophobet sand i tarmene. Loppefrøskallerne kan opsuge store mængder vand, hvilket betyder at når loppefrøskallerne kommer ind i fordøjelsessystemet vil volumen øges 5 gange. Den våde loppefrøskal-masse vil resultere i en gelé-agtig masse, som vil understøtte den normale tarmfunktion og hjælpe med at flytte ophobet sand ud med gødningen.
Man mener at loppefrøskaller virker ved at stimulere tarmbevægelserne og få sandet til at klæbe sig sammen, hvilket bevirker at sandet vil bevæge sig ud med gødningen. Andre afføringsmidler som for eksempel parafinolie er ikke tilstrækkeligt effektivt imod sand i tarmene, da det vil flyde på toppen af tarmindholdet og derved vil bevæge sig henover sandet uden en effekt. Tilførsel af intravenøst væske kan hjælpe ved at tilføre fugt i det berørte område i tarmen.
Hvordan minimerer man risikoen for sandophobning?
- Sørg for at der er tilstrækkeligt med græs på foldene, så hestene ikke kommer til at nedbide græsset i sådan en grad, at hestene indtager sand.
- Hestene bør ikke fodres direkte på jorden eller gulvet i stalde eller udendørs.
- Sørg for at hesten har adgang til grovfoder på folde, hvor der ikke er tilstrækkeligt græsdække. Dette er også vigtigt på anlagte sandpaddocks.
- Tildeling af loppefrøskaller med jævne mellemrum, for at afhjælpe ophobning af indtaget sand
Som med alle andre koliktilfælde, er det vigtigt at der søges dyrlægeråd hvis du oplever symptomer på sandkolik.
Denne blog er udarbejdet ud fra indlæg på TRM Ireland’s hjemmeside