Foråret er på vej, selvom det stadig er koldt udenfor. Det er en fantastisk tid for dem, der i øjeblikket har en drægtig hoppe, som venter i spænding på at se resultatet. Måske du er en af dem, der venter et føl?
Der er ingen tvivl om at du har lagt et stort arbejde i at udvælge den helt rigtige hingst til din hoppe, samtidig med at du har forberedt dig på hvad der kræves, for at sikre de helt rette betingelser for hoppen og for det kommende føl.
Der er mange detaljer der skal på plads for at det lykkes og en vigtig brik i puslespillet for at resultatet bliver godt, er at hoppen og fosteret får den ernæring de har brug for.
Vigtigt viden om foder til en avlshoppe
Når et føl vokser i hoppens mave, er det en ernæringsmæssigt krævende proces for avlshoppen. For at hoppen og føllet har det godt, har de brug for ernæring af høj kvalitet i form af energi og protein.
Under de sidste tre måneder af drægtigheden øger fosteret sin fødselsvægt med hele 70 %. Udover at føllet vokser meget i denne periode, skal hoppens krop også forberede sig på den kommende laktation. I denne periode stiger hoppens behov for energi med 30 %.
Derfor er det vigtigt, at hoppen får et avlsfoder af høj kvalitet, da det indeholder mere næring pr. kg. Et avlsfoder indeholder også den rigtige sammensætning af protein, som avlshoppen og fosteret i maven har brug for. Protein er ikke altid kun protein, da god kvalitetsprotein afhænger af sammensætningen af aminosyrer. For eksempel har en drægtig og diegivende avlshoppe brug for 4 gange så meget af aminosyren Lysin i forhold til, hvad hun tidligere havde brug for, for at kunne forsyne sig selv og fosteret tilstrækkeligt.
Foderet skal desuden indeholde et vel tilpasset indhold af calcium, fosfor, kobber, zink og mangan, hvilke er vigtige for den rette udvikling af føllets led og skelet. Økologisk selen (selengær) forbedrer sundheden og immunforsvaret hos fosteret og senere også hoppens mælkekvalitet. Indholdet af E-vitaminer og beta-caroten samt selengær bidrager til moderkagens afgang efter foling og senere også den efterfølgende fertilitet. Råmælk er også positivt påvirket af zink, beta-caroten, vitamin A og -E, som komplet avlsmüsli indeholder.
Fodring af højdrægtige hopper!
Enhver begyndelse kan være svær, men hvorfor så ikke starte med at sikre behovet for næring hos både hoppe og føl. Det anbefales at starte med et avlsspecifikt foder min. 3 mdr. før foling.
Undgå som hovedregel vægttab da det nedsætter mælkeproduktionen og hoppen kan være svær at få i fol igen senere hen. Sørg derfor for at du bruger tilskud/kraftfoder med høj andel foderenheder og et højt indhold af vigtige næringsstoffer.
Hvis hoppen mister appetitten, så begræns mængden af korn, så du forsat sikre at hoppe får de rette næringsstoffer (her er SPILLERS BALANCER GRO N’ WIN optimal). Brug altid grovfoder med høj næringsværdi, så du sikre dig at hoppen får nok ud af foderet. Hvis din hoppe nemt taber sig, så væn den til olie. Olie har et højt kalorieindhold og fylder ikke meget i hverken krybben eller mavesækken. På den måde kan hoppen have nemmere ved at holde huld.
Forbered hoppens fertilitet!
Hoppens frugtbarhed vil for naturens side gå i stå når foderet begrænses, hvilket har været hestens måde at sikre større overlevelse for hestens afkom. I dag fungerer de på samme måde selvom føde indtaget sjældent er begrænset i vores tid, det vil sige dårligt foder og mangel på næringsstoffer vil i høj grad kun påvirke hoppens fertilitet. Sikre derfor altid at hoppen får den rette nærig når du forbereder at sætte hende i fol, hvilket du bedst sikre ved et avlsfoder, samt grovfoder af god kvalitet.
Hvis ikke foderet er tilsat tilstrækkelige mængder vitaminer, resulterer de i uregelmæssige, svage brunster og dårlig ægløsninger, som vil betyde at hoppen har svært ved at komme i fol.
Avlsfoder indeholder som regel både Beta-Karoten og E-vitaminer i tilstrækkelige mængder, så der ikke er grund til at ændre på foderplanen hvis den i forvejen får godt avlsfoder der opfylder dens behov.
Vil du gerne forberede hoppen, men ikke skifte til avlsfoder før 3. mdr. før foling, kan det altså i flere tilfælde være nødvendigt at tilfører beta-karoten og E-vitamin for at forbedre hoppens fertilitet.
Du kan altid finde mere information under de enkelte produkter og hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os!
[…] eventuelt vores blog angående avl fra februar 2023, eller hvis uheldet skulle være ude: næring til det moderløse føl fra april […]