Mavesår hos hesten er noget mange hesteejere kommer ud for. HH Care vil i flere blogs have fokus på emnet. Her vil vi komme ind på hvad mavesår er, hvorfor det opstår, hvad tegnene er og hvordan man som hesteejer bedst muligt kan hjælpe sin hest.
- Læs del. 1 her – Hvad er mavesår?
- Læs del. 2 her – Hvorfor opstår mavesår?
- Læs del. 3 her – Hvad er tegnene på mavesår?
- Læs del. 4 her – Hvad gør jeg, hvis min hest får mavesår?
- Læs del. 5 her – Fodring af hest med mavesår
Tiden efter mavesår
Når hesten har fået konstateret mavesår, er blevet behandlet og igen virker glad og tilpas, er det naturligt at ånde lettet op. Appetitten er måske tilbage, hesten arbejder bedre, og de tegn på ubehag, du tidligere har oplevet, er blevet færre eller helt forsvundet.
Men hvad så nu? Er mavesåret helet, og kan du vende tilbage til de gamle rutiner? Eller kræver tiden efter mavesår lidt ekstra opmærksomhed?
Selvom behandlingen er afsluttet, er det vigtigt at fortsætte med at have fokus på hestens fodring, trivsel og hverdag. Målet er ikke blot at få mavesåret til at hele, men også at skabe de bedst mulige betingelser for en sund mave fremover.
I dette indlæg ser vi nærmere på, hvad du skal være opmærksom på efter et forløb med mavesår, og hvordan du kan hjælpe din hest godt videre.
Er mavesåret helet?
Det første spørgsmål er naturligvis, om mavesåret faktisk er helet.
Når hesten igen spiser normalt, virker mere afslappet eller præsterer bedre under ridning, er det positivt. Men selvom symptomerne bliver færre, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at slimhinden er helet fuldstændigt.
Mavesår kan give uspecifikke symptomer, og nogle heste viser kun få synlige tegn, selvom der fortsat er forandringer i mavesækken.
Derfor er det vigtigt at følge dyrlægens anbefalinger om behandlingens varighed og eventuel opfølgende gastroskopi. En gastroskopi giver mulighed for at undersøge slimhinden direkte og vurdere, om der fortsat er mavesår.
Det er især vigtigt at være opmærksom på, at forskellige typer mavesår kan kræve forskellige behandlingsforløb. Mavesår i den øvre, ikke-kirtelbeklædte del af mavesækken og sår i den kirtelbeklædte del har ikke nødvendigvis samme årsager eller respons på behandling.
Husk: At hesten virker tilpas, er et godt tegn – men det kan ikke alene bekræfte, at mavesåret er helet.
Fodringen – fortsat en vigtig del af hverdagen
Når behandlingen er afsluttet, kan det være fristende at vende tilbage til den fodring, hesten fik før mavesåret. Men hvis fodringen har været en medvirkende faktor, er det vigtigt at overveje, om noget bør ændres permanent.
Hestens mavesæk producerer syre hele døgnet. Derfor er en hensigtsmæssig fodringsstrategi fortsat vigtig, også når hesten ikke længere viser tegn på maveproblemer.
Sørg for tilstrækkeligt grovfoder
Grovfoder bør fortsat udgøre fundamentet i hestens fodring. Når hesten tygger, producerer den spyt, som hjælper med at neutralisere mavesyren.
Samtidig er det vigtigt at undgå lange perioder uden adgang til grovfoder. Lange foderpauser er forbundet med øget risiko for mavesår i den øvre del af mavesækken.
Vær derfor opmærksom på:
- At hesten får tilstrækkeligt grovfoder af god kvalitet.
- At grovfoderet fordeles, så hesten ikke står uden foder i lange perioder.
- At eventuelle slowfeedere anvendes på en måde, der sikrer tilstrækkeligt indtag.
- At grovfodret og fodringen tilpasses hestens huld, arbejdsniveau og øvrige behov.
Det er vigtigt at finde en balance mellem tilstrækkeligt grovfoder og et passende energiindtag – særligt hos heste, der let tager på.
Hold øje med stivelsesindtaget
Store mængder stivelse fra eksempelvis kornbaseret kraftfoder er forbundet med øget risiko for mavesår i den øvre del af mavesækken.
Derfor kan det være relevant at gennemgå hestens kraftfoderration og vurdere, om den fortsat er hensigtsmæssig.
Du kan eksempelvis overveje at:
- Fordele kraftfoderet på flere mindre måltider.
- Vælge et foder med et lavere stivelsesindhold, hvis det passer til hestens behov.
- Lade fibre spille en større rolle i energiforsyningen.
- Tilpasse energimængden til hestens aktuelle træningsniveau.
En hest, der vender tilbage til hårdt arbejde, kan have behov for mere energi end en hest i en roligere periode. Det betyder ikke, at kraftfoder nødvendigvis skal undgås, men at sammensætningen og mængden bør vurderes nøje. Det kan også være en god idé at skrue lidt ned på hestens kraftfoder de dage den ikke arbejder. Det kræver dog at den stadig er dækket til vedlligehold.
Skal hesten fortsætte med mavetilskud?
Mange hesteejere vælger at supplere fodringen med et produkt, der er udviklet med fokus på mavesundhed. Det kan eksempelvis være produkter med pektin, lecithin, fibre, buffere eller andre ingredienser, der markedsføres til støtte for maveslimhinden.
Men er det nødvendigt at fortsætte med et mavetilskud, når hesten er færdigbehandlet?
Det afhænger af hestens situation, produktets sammensætning og den samlede fodringsstrategi. Nogle produkter kan være relevante som en del af en målrettet fodringsplan, men dokumentationen varierer, og et tilskud kan ikke betragtes som en garanti mod nye mavesår.
Det er derfor en god idé at tale med dyrlægen eller din foderrådgiver om, hvorvidt et tilskud giver mening for netop din hest, og om det bør anvendes i en bestemt periode eller indgå som en del af den daglige fodring.
Det vigtigste er at huske, at et tilskud ikke kan erstatte tilstrækkeligt grovfoder, gode rutiner eller nødvendig medicinsk behandling.
Stress og trivsel – også efter behandlingen
Mavesundhed handler ikke kun om, hvad der ligger i krybben. Hestens omgivelser, sociale relationer, træning og daglige rutiner kan også have betydning.
Hvis hesten har haft mavesår i en periode med mange stævner, transport, staldskifte eller ændringer i hverdagen, er det værd at overveje, om nogle af disse forhold kan justeres.
Det betyder ikke, at hesten skal skånes for alle udfordringer resten af livet. Men stabile rutiner og gode muligheder for at udføre naturlig adfærd kan være med til at understøtte dens trivsel.
Overvej blandt andet:
- Har hesten mulighed for social kontakt med andre heste?
- Får den tilstrækkelig foldtid og daglig bevægelse?
- Er der lange perioder, hvor den står alene eller uden adgang til grovfoder?
- Er træningsmængden passende i forhold til dens aktuelle form?
- Er der bestemte situationer, hvor hesten virker mere urolig eller utilpas?
- Vær fremadsynende, har du planer om ændringer i den nærmeste fremtid, så kan det være en rigtig god idé at støtte op om hestens mavesundhed på forhånd.
Det er ikke altid muligt at fjerne alle stressfaktorer, men det kan være værdifuldt at identificere de forhold, der belaster netop din hest.
Hvornår kan hesten vende tilbage til arbejdet?
Efter et forløb med mavesår vil mange gerne tilbage til den sædvanlige træning så hurtigt som muligt. Men det er vigtigt, at tilbagevenden til arbejdet sker i takt med hestens tilstand og dyrlægens anbefalinger.
Der findes ikke én fast tidsplan, som passer til alle heste. Det afhænger blandt andet af typen og omfanget af mavesåret, behandlingsforløbet, hestens symptomer og det arbejde, den skal tilbage til.
Når dyrlægen vurderer, at hesten er klar, kan det være relevant at øge træningen gradvist og holde øje med, hvordan den reagerer.
Vær især opmærksom på, om hesten igen bliver modvillig, mister appetitten, virker mere irritabel eller viser tegn på ubehag ved opsadling eller ridning.
Hvis de tidligere symptomer vender tilbage, bør du ikke blot forsøge at træne dig igennem problemet. Kontakt dyrlægen, så I kan vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelse.
Kan mavesår komme igen?
Ja, mavesår kan komme igen. Selv efter et vellykket behandlingsforløb kan hesten udvikle nye sår, hvis de forhold, der øger risikoen, fortsat er til stede.
Det betyder ikke, at alle heste, der har haft mavesår, nødvendigvis får det igen. Men det understreger betydningen af at se på hele hestens hverdag – og ikke kun på selve behandlingen.
Risikoen kan blandt andet være påvirket af:
- Smerter
- Lange perioder uden grovfoder.
- Store mængder stivelse i kraftfoderrationen.
- Høj træningsbelastning.
- Transport, stævner og andre stressende situationer.
- Andre individuelle forhold.
Det er ikke altid muligt at fjerne alle risikofaktorer, men en målrettet indsats kan være med til at skabe bedre betingelser for hestens mavesundhed.
Hold øje med de små ændringer
Når du én gang har oplevet et forløb med mavesår, bliver du måske mere opmærksom på din hests adfærd. Det kan være en fordel, fordi ændringer i appetit, humør og præstation nogle gange er de første tegn på, at noget ikke er, som det skal være.
Vær opmærksom på, om hesten:
- Spiser mindre eller bliver mere kræsen.
- Virker mere irritabel ved strigling eller opsadling.
- Mister lysten til at arbejde.
- Får ændret huld eller virker mindre veltilpas.
- Viser tegn på tilbagevendende ubehag i maven.
Disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at mavesåret er vendt tilbage. De kan også skyldes andre problemer, og derfor er det vigtigt at få hesten undersøgt frem for at stille diagnosen ud fra symptomerne alene.
Tiden efter mavesår handler om de gode vaner
Når mavesåret er helet, er målet at give hesten de bedst mulige betingelser for at forblive sund og velfungerende.
Det handler om at fortsætte de gode fodringsrutiner, sikre tilstrækkeligt grovfoder, tilpasse kraftfoderet til hestens behov og skabe en hverdag med gode muligheder for bevægelse, social kontakt og hvile.
Samtidig er det vigtigt at følge dyrlægens anbefalinger og reagere, hvis de tidligere symptomer vender tilbage.
En sund mave handler ikke kun om at behandle mavesår – men også om at skabe en hverdag, hvor hestens behov bliver tilgodeset.
Med den rette kombination af behandling, fodring og management kan du være med til at give din hest de bedste forudsætninger for en god hverdag efter mavesår.
Kilder:
- European College of Equine Internal Medicine (2015): Consensus Statement—Equine Gastric Ulcer Syndrome in Adult Horses. Om diagnosticering, behandling og forebyggelse.
- Equine Gastric Ulcer Syndrome: An Update on Current Knowledge (2023). En gennemgang af den aktuelle viden om mavesår, risikofaktorer og management.
