Mavesår hos hesten er noget mange hesteejere kommer ud for. HH Care vil i flere blogs have fokus på emnet. Her vil vi komme ind på hvad mavesår er, hvorfor det opstår, hvad tegnene er og hvordan man som hesteejer bedst muligt kan hjælpe sin hest.
Fodring af hest med mavesår
Når en hest får konstateret mavesår, er det naturligt at se nærmere på foderet. Hvad skal hesten spise? Er der ingredienser, man bør undgå? Og kan bestemte fodermidler eller tilskud hjælpe maven med at komme i balance igen?
Fodringen spiller en vigtig rolle for hestens mavesundhed, både når det gælder forebyggelse og som en del af den samlede indsats ved mavesår. Men det handler ikke kun om at vælge det rigtige foder. Mængden, fordelingen af måltiderne og tiden mellem fodringerne har også betydning.
I dette indlæg ser vi nærmere på, hvad du skal være opmærksom på, når du fodrer en hest med mavesår, hvad forskningen fortæller om stivelse, og hvilke ingredienser i mavetilskud der er videnskabelig dokumentation for.
Grovfoder – hvad skal jeg være opmærksom på?
Grovfoder er fundamentet i hestens fodring. Hestens fordøjelsessystem er indrettet til at bearbejde fiberrigt plantemateriale gennem mange timers tygning og fordøjelse.
Grundet hestens udvikling, som steppedyr hvor den har fourageret mere eller mindre døgnet rundt, producerer hestens mavesæk mavesyre løbende – også når hesten ikke spiser. Når hesten tygger, produceres der spyt, som indeholder bicarbonat, der hjælper med at neutralisere syren. Grovfoderet danner desuden en fysisk fibermåtte/kugle i mavesækken, som har betydning for, hvordan maveindholdet bevæger sig under aktivitet.
Derfor er det vigtigt at se på både mængden og kvaliteten af grovfoderet.
Hvor meget grovfoder skal hesten have?
Som udgangspunkt anbefaler man, at heste med mavesår får en tilstrækkelig mængde grovfoder af god kvalitet. Nyere videnskab anbefaler et dagligt indtag på mindst 2 % af kropsvægten i grovfoder, opgjort som tørstof, hvis det skal være for at forebygge mavesår i den øvre del af mavesækken.
For en hest på 500 kg svarer det til 10 kg grovfoder-tørstof om dagen.
Det er vigtigt at skelne mellem tørstof og den mængde hø eller wrap, du vejer af. Grovfoder indeholder vand, og derfor skal den faktiske fodermængde være højere end tørstofmængden.
Hvis høet eksempelvis indeholder 85 % tørstof, vil 10 kg tørstof svare til cirka 11,8 kg hø.
Det konkrete behov afhænger dog af hestens huld, arbejdsniveau, grovfoderets energiindhold og resten af foderrationen. Overvægtige heste kan have brug for en nøje tilpasset ration, så de får tilstrækkeligt med fibre uden at indtage for meget energi.
Undgå lange pauser mellem måltiderne
Det er ikke kun den samlede mængde grovfoder, der tæller. Også tiden mellem måltiderne er vigtig.
Lange perioder uden adgang til grovfoder er forbundet med øget risiko for mavesår i den øvre del af mavesækken. Derfor bør du tilstræbe, at hesten har adgang til grovfoder over en stor del af døgnet, og at der ikke opstår lange pauser uden noget at tygge på.
Du kan blandt andet overveje:
- At fordele grovfoderet på flere tildelinger.
- At bruge en passende slowfeeder til at forlænge spisetiden.
- At kontrollere, hvor hurtigt hesten faktisk spiser sin ration.
- At sikre fri adgang til rent drikkevand.
Husk, at en slowfeeder ikke automatisk løser problemet. Det er stadig vigtigt at kontrollere, at hesten får den nødvendige mængde grovfoder og ikke går for længe uden foder. Spiser hesten sin grovfoderration for hurtigt, har nyere forskning vist at det kan være gavnligt at blande halm (husk god spisekvalitet) med grovfoderet.
Hvilken type grovfoder er bedst?
Der findes ikke én bestemt type hø eller wrap, som er den rigtige for alle heste med mavesår. Kvalitet, struktur, energiindhold og den samlede ration skal passe til den enkelte hest. Lucerne er interessant i denne sammenhæng, fordi den har et relativt højt indhold af protein og calcium. Disse egenskaber kan bidrage til at buffer mavesyren. Studier har vist en positiv effekt på mavesækkens miljø, samt mindre skade på den øvre slimhinde ved fodring med lucerne sammenlignet med visse andre grovfodertyper.
Lucerne kan derfor være et relevant element i fodringen af nogle heste med maveproblemer. Det er dog ikke en behandling i sig selv, og mængden skal tilpasses hestens samlede behov. Nogle hesteejere undgår lucerne til deres heste med mavesår, grundet en gammel myte om at de hårde strå kan irritere mavesække. Dette er dog ikke noget man skal være nervøs for. Så længe hesten har sunde og gode tænder, vil den findele lucernen og derved vil der ikke ske problemer i mavesækken. Desuden kan man få tromlet lucerne, hvor lucernen er blødere og mindre grov.
Halm kan indgå som en del af en nøje tilpasset grovfoderration, eksempelvis til heste, der skal have et lavere energiindtag. Men halm bør ikke være hestens eneste grovfoder.
Stivelse – hvad siger forskningen?
Stivelse er et vigtigt emne, når vi taler om mavesår hos heste. Mange almindelige kraftfodertyper indeholder betydelige mængder stivelse fra eksempelvis korn.
Når hesten indtager store mængder stivelse, som ikke bliver fordøjet fuldstændigt i tyndtarmen, kan den resterende stivelse fermenteres længere nede i fordøjelsessystemet. Samtidig er store mængder korn og stivelse forbundet med øget risiko for mavesår i den øvre, ikke-kirtelbeklædte del af mavesækken.
Den faglige konsensus fra European College of Equine Internal Medicine fremhæver en sammenhæng mellem et højt stivelsesindtag og risikoen for denne type mavesår.
Det er dog vigtigt at understrege, at mavesår er en kompleks lidelse med flere risikofaktorer. Stivelse er ikke den eneste årsag, og et lavt stivelsesindtag er ikke i sig selv en garanti mod mavesår.
Hvor meget stivelse må hesten få?
Den faglige konsensusartikel fra 2015 anbefaler at begrænse stivelsesindtaget til højst:
- 1 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid.
- 2 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. døgn.
Grænserne er praktiske retningslinjer baseret på forskning i risikoen for mavesår. De skal ikke opfattes som en garanti for, at hesten ikke udvikler mavesår under disse niveauer.
For en hest på 500 kg svarer det til:
Maksimum pr. måltid: 500 g stivelse
Maksimum pr. døgn: 1.000 g stivelse
Det er vigtigt at regne på den samlede stivelsesmængde fra alle fodermidler – ikke kun fra kraftfoderet.
Sådan beregner du stivelsestildelingen
Det er heldigvis forholdsvis enkelt at beregne, hvor meget stivelse din hest får.
Du skal kende:
- Hestens kropsvægt.
- Den mængde foder, hesten får pr. måltid og pr. døgn.
- Foderets stivelsesindhold i procent.
Formlen er:
Stivelse i gram = fodermængde i kg × stivelsesprocent × 10
1. eksempel
Et foder indeholder 30 % stivelse, og hesten får 1 kg af foderet:
1 kg × 30 × 10 = 300 g stivelse.
Dette er fint indenfor anbefalingerne.
2. eksempel
Hesten får 2 kg af det samme foder i ét måltid
2 kg × 30 × 10 = 600 g stivelse.
For en hest på 500 kg svarer det til 1,2 g stivelse pr. kg kropsvægt i det pågældende måltid. Det ligger over den nævnte retningslinje på 1 g pr. kg pr. måltid.
Et eksempel fra stalden
En hest på 500 kg, får 1 kg kraftfoder med 30 % stivelse to gange om dagen.
Stivelse pr. måltid 300 g
Stivelse pr. døgn 600 g
Stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid 0,6 g
Stivelse pr. kg kropsvægt pr. døgn 1,2 g
I dette eksempel ligger stivelsestildelingen under de nævnte retningslinjer.
Men husk, at beregningen kun er korrekt, hvis de 30 % svarer til det deklarerede stivelsesindhold, og alle relevante fodermidler er medregnet. Har du eksempelvis flere kraftfodertyper, skal stivelsen fra dem alle lægges sammen.
Hvad kan du gøre, hvis stivelsesindtaget er for højt?
Hvis din hest får store mængder stivelse, kan det være relevant at gennemgå foderrationen og se på mulighederne for at reducere indtaget.
Du kan eksempelvis overveje:
- At vælge et kraftfoder med et lavere stivelsesindhold.
- At fordele kraftfoderet på flere mindre måltider.
- At lade fibre udgøre en større del af energiforsyningen.
- At vælge olie eller andre passende energikilder, hvis hesten har brug for ekstra energi.
En sportshest har fortsat behov for tilstrækkelig energi og næringsstoffer. Målet er derfor ikke nødvendigvis at fjerne alt kraftfoder, men at sammensætte en ration, der matcher hestens arbejde og samtidig tager hensyn til mavens sundhed.
Tilskud, der indeholder pektin, lecithin og andre ingredienser – virker de?
Markedet, og dermed også os, byder på mange fodertilskud, der er udviklet med fokus på hestens mave. Nogle indeholder pektin og lecithin, andre indeholder forskellige buffere, fibre, urter eller andre ingredienser, som markedsføres til støtte for maveslimhinden.
Men hvad siger forskningen egentlig?
Pektin og lecithin
Pektin er en type opløselig fiber, som kan danne en gelagtig struktur. Lecithin er en gruppe fosfolipider, der indgår i biologiske membraner.
Kombinationen af pektin og lecithin anvendes i nogle mavetilskud med det formål at understøtte en beskyttende barriere på maveslimhinden.
Der findes studier, som har vist positive resultater. Et mindre studie fra 1999 fandt en forbedring af maveslimhindens læsioner hos heste, der fik et pektin-lecithin-kompleks.
Andre undersøgelser har imidlertid ikke fundet en sikker forebyggende effekt. I et kontrolleret studie fra 2014 forhindrede et pektin-lecithin-produkt eksempelvis ikke udviklingen af læsioner i den øvre del af mavesækken hos heste udsat for perioder uden foder.
Konklusionen er derfor, at dokumentationen er blandet. Ingredienserne har en biologisk plausibel funktion, men man kan ikke konkludere, at alle produkter med pektin og lecithin behandler eller forebygger mavesår effektivt. Desuden skal man være opmærksom på tildelinger. Der er stor forskel på hvor stor koncentration ingredienserne indgår i, i tilskudene, samt hvor høj den anbefalede daglige dosis er.
Buffere – kan de neutralisere mavesyren?
Nogle tilskud indeholder pH-buffere, eksempelvis calciumcarbonat eller magnesiumhydroxid. Disse ingredienser kan neutralisere syre og dermed øge pH-værdien i maveindholdet i en begrænset periode.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de kan hele mavesår. Effekten afhænger blandt andet af dosis, hvor længe virkningen varer, og hvilken type mavesår hesten har.
Et tilskud med buffere bør derfor ikke betragtes som en erstatning for medicinsk behandling.
Urter, havtorn og andre planteingredienser
Der findes også produkter med havtorn, aloe vera og forskellige urteblandinger. Disse ingredienser markedsføres ofte med fokus på at understøtte fordøjelsen eller beskytte maveslimhinden.
Men naturlige ingredienser er ikke automatisk dokumenteret effektive.
Forskningen i havtorn har eksempelvis ikke vist en sikker effekt på behandling eller forebyggelse af naturligt forekommende mavesår i heste. Aloe vera har i en undersøgelse heller ikke været lige så effektiv som omeprazol til behandling af mavesår i den øvre del af mavesækken.
Det er derfor vigtigt at vurdere det konkrete produkt og den dokumentation, der findes for netop dets sammensætning.
Forskning viser – hvad er vigtigst i praksis?
Når man samler forskningen om fodring og mavesår hos heste, tegner der sig et billede af, at flere forhold skal spille sammen.
- Grovfoder og foderpauser har betydning. Tilstrækkeligt grovfoder og færre lange perioder uden foder er centrale dele af en hensigtsmæssig fodringsstrategi.
- Stivelsesindtaget bør vurderes. Et højt indtag af stivelse fra kraftfoder og korn er forbundet med øget risiko for mavesår i den øvre del af mavesækken. Beregn derfor på din hests indtag.
- Fodringen skal passe til hestens behov. En hest i hårdt arbejde har andre energibehov end en nøjsom hest i let arbejde. Det er derfor vigtigt at finde en balance mellem energi, fibre og stivelse. Husk vi står altid klar til at rådgive – kontakt os her.
- Tilskud har forskellig dokumentation. Nogle ingredienser har interessante egenskaber, men resultaterne fra undersøgelser af mavetilskud er blandede. Der er ikke grundlag for at betragte alle mavetilskud som dokumenteret havende dokumenteret effekt.
- Behandlingen skal tilpasses typen af mavesår. Mavesår i den øvre del af mavesækken og mavesår i den kirtelbeklædte del kan have forskellige årsager og kræve forskellige tilgange. Dyrlægen bør derfor være involveret i diagnosticering og behandlingsplan.
Det er vigtigt at vide, at ingen fodertilskud må påstå at kunne behandle en sygdom. For at kunne påstå den slags kræves der meget store, omfattende og ikke mindst dyre studier på linje med hvad medicin skal gennemgå. Tilskud kan derfor have enkelte mindre studier som påviser deres effekt, men ofte er det primært på ingredienserne der vil foreligge noget dokumentation. Dette betyder også, hvis du støder på fodertilskud, som påstår en hel masse – så vær påpasselig, der loves ofte mere end der kan holdes, og end der er lovligt.
Sådan kommer du godt i gang
Hvis din hest har fået konstateret mavesår, kan du med fordel starte med en gennemgang af dens nuværende fodring.
- Vej den daglige grovfoderration, og undersøg tørstofindholdet. Får den nok?
- Notér alle fodermidler og deres stivelsesindhold.
- Beregn stivelsen pr. måltid og pr. døgn.
- Se på, hvor længe hesten går uden adgang til grovfoder.
- Vurder, om hestens energiindtag passer til dens arbejdsniveau og huld.
- Drøft eventuelle ændringer og tilskud med dyrlægen eller en kvalificeret fodringsrådgiver.
Husk, at fodring er en vigtig del af indsatsen, men ikke kan stå alene, hvis hesten har aktive mavesår, der kræver behandling.
En sund mave starter med den rigtige fodring
Når det handler om mavesår, findes der sjældent én enkelt ingrediens eller ét bestemt produkt, der løser hele problemet. Den bedste tilgang er at kombinere en passende foderration med gode rutiner, tilstrækkeligt grovfoder og den behandling, som hesten har brug for.
Ved at se på hele fodringen – fra grovfoder og stivelse til måltidsfordeling og eventuelle tilskud – kan du være med til at skabe bedre betingelser for hestens mavesundhed og trivsel.
Kilder:
- European College of Equine Internal Medicine (2015): Consensus Statement—Equine Gastric Ulcer Syndrome in Adult Horses. Indeholder anbefalinger om grovfoder, stivelse, foderpauser og behandling.
- Vokes et al. (2023): Equine Gastric Ulcer Syndrome: An Update on Current Knowledge. En videnskabelig gennemgang af risikofaktorer, fodring og management.
- Sanz et al. (2014): Efficacy of a pectin-lecithin complex for treatment and prevention of gastric ulcers in horses. Et kontrolleret studie, der ikke fandt en forebyggende effekt af det undersøgte produkt.
- Venner et al. (1999): Treatment of gastric lesions in horses with pectin-lecithin complex. Et mindre studie, der fandt forbedring af maveslimhindens læsioner.
