Hvorfor har heste brug for protein?
En hestekrop består af ca. 15 % protein. Det findes i muskulatur, hud, hår og hove. Ud over at være bestanddele af kroppen virker protein også i mange fysiologiske processer, blandt andet for at give struktur, transportere næringsstoffer i blodbanerne og over cellemembraner, regulere den metaboliske funktion og som en komponent i immunsystemet. Desuden indgår der protein i reparation af væv og ved vækst.Protein er derfor meget mere end bare “muskelmad”. Her er de fem vigtigste funktioner, protein varetager i din hests krop:
Struktur og styrke: Protein er afgørende for styrken i hestens hove, elasticiteten i huden og holdbarheden i sener og ledbånd. En mat pels eller skrøbelige hove kan ofte være et tegn på, at hesten mangler protein af god kvalitet.
Kroppens “logistikafdeling”: Proteiner fungerer som transportører i blodbanen. De sørger for at fragte ilt (via hæmoglobin) og livsvigtige næringsstoffer over cellemembranerne, så energien rent faktisk når frem til de arbejdende muskler.
Dirigent for stofskiftet: Mange af hestens hormoner og enzymer er opbygget af proteiner. De fungerer som katalysatorer for de kemiske processer i kroppen – alt lige fra fordøjelsen af foderet til reguleringen af blodsukkeret (via insulin) afhænger af et velfungerende proteinsystem.
Et stærkt immunforsvar: Hestens antistoffer, som bekæmper bakterier og virus, er specialiserede proteiner. En hest i proteinunderskud vil derfor ofte have et svagere immunforsvar og være mere modtagelig over for sygdom.
Vækst og reparation: Hver gang din hest træner, opstår der mikroskopiske nedbrydninger af vævet. Protein går ind som “reparationsholdet”, der genopbygger vævet stærkere end før. For føl og plage er behovet ekstra stort, da de ikke blot skal vedligeholde, men bygge et helt nyt skelet og muskelapparat fra bunden.
Hvad menes der med høj- og lav-kvalitets protein?
Alle heste har behov for protein, men ikke al protein er det samme. Protein er sammensat af forskellige aminosyrer, hvoraf nogle af dem kan dannes i hestens krop. De aminosyrer som ikke kan syntetiseres af hesten selv kaldes essentielle aminosyrer, og skal indtages igennem hestens foder. Et proteinfoder med høj kvalitet er således et foder som indeholder de rette forhold af essentielle aminosyrer. Man kan derfor godt fodre tilstrækkeligt protein af lav kvalitet til at møde hestens protein-behov, men hvor den stadig vil være i underskud, idet det ikke indeholder tilstrækkelig essentielle aminosyrer.Fordøjelsen af protein sker i hestens mavesæk og ved passage gennem tyndtarmen, slutproduktet vil nu være frie aminosyrer som kan optages via blodbannerne. Hvor godt den individuelle aminosyre optages, afhænger i høj grad af protein-kilden.Proteinbehov hos heste
Som hesteejer er det naturligt at stræbe efter den perfekte foderplan, men proteinbehovet kan ofte virke som en jungle. Behovet ændrer sig nemlig markant alt efter hestens alder, vækstfase og arbejdsmængde.
Det hele besværliggøres af at man ikke blot kan se på mængden af protein i fodringen, men også må se på kvaliteten af proteinkilden. Det er altså vigtigt at foderet indeholder de korrekte forhold mellem aminosyrer, og i særdeleshed at det indeholder essentielle aminosyrer. De tre essentielle aminosyrer: lysin, threonin og methionin vil findes i alle kvalitetsfoderblandinger.
Om hesten er i underskud af protein kan ses ved at kigge på hesten. En meget tydelig manke, hoftehjørner samt manglende muskelmasse på ryg og bagpart indikerer at hesten har brug for mere, eller en bedre kvalitet-, protein, samt muligvis målrettet træning. Men andre tegn på underskud af protein kan være undervægt, nedsat ædelyst, vægttab og dårlig hov- og pelskvalitet.
Protein er opbygget af aminosyrer, og hesten kan ikke udnytte proteinet effektivt, hvis balancen mellem disse er skæv. Man taler især om de essentielle aminosyrer, som hesten ikke selv kan danne, og som derfor skal tilføres via foderet. De tre vigtigste “begrænsende” aminosyrer, du bør kigge efter i en kvalitetsblanding, er:
Lysin: Afgørende for vækst og muskelopbygning.
Threonin: Vigtig for fordøjelsen og genopbygning af væv.
Methionin: Central for hovsundhed, pels og hud.
Hvis blot én af disse mangler, kan hesten ikke udnytte de øvrige aminosyrer optimalt – lidt ligesom et puslespil, der ikke kan lægges færdigt, hvis de vigtigste brikker mangler.
Du kan ofte aflæse hestens proteinstatus direkte på dens krop. Det er vigtigt at skelne mellem, om hesten mangler fedt (energi) eller muskler (protein). Typiske tegn på proteinmangel inkluderer:
Manglende overlinje: En meget markeret manke, tydelige hoftehjørner og en “tagformet” ryg eller flad bagpart er klassiske tegn på, at kroppen tærer på muskelmassen.
Dårlig restitution: Hvis hesten har svært ved at sætte muskler trods korrekt træning, er byggestenene (proteinet) sandsynligvis ikke til stede.
Sekundære tegn: Proteinmangel kan også vise sig som nedsat ædelyst, generelt vægttab, mat pels eller hove, der flækker og vokser langsomt.
Ved at kombinere en proteinkilde af høj kvalitet med målrettet træning, sikrer du, at hesten har de rette forudsætninger for at opbygge en stærk og holdbar krop.
Hvor meget protein har en hest behov for?
Selvom alle heste bør fodres individuelt, så kan man følge nedenstående anvisninger: Hestens proteinbehov afhænger af hestens udvikling og arbejdsbyrde.- En udvokset hest med en vægt på 500 kg har brug for 0,6 kg protein til vedligehold eller let arbejde dagligt. Dette kan oftest være dækket ved indtag af frisk græs eller godt grovfoder i tilstrækkelig mængde.
- En udvokset hest (500 kg) i medium til hårdt arbejde skal bruge 0,9-1 kg protein per dag. Dette behov vil kræve et tilskud af et kraftfoder ved siden af hestens grovfoderindtag.
- En avlshoppe sidst i drægtigheden kræver protein af høj kvalitet for at danne moderkage- og fostervæv. Dette behov kræver ligeedes tildeling af ekstra kraftfoder, samt grovfoder eller græs af særdeles høj kvalitet.
- En lakterende hoppe (500 kg) i de første 3 måneder efter foling har et behov på ca. 1,25 kg protein per dag. Dette kræver, ud over godt frodigt græs, en rigtig god proteinkilde via kraftfoderet. Efter de første 3 måneder af laktation, vil proteinbehovet falde væsentligt og være ca. 0,9 kg protein per dag.
- Nyligt fravænnede føl på ca. 250 kg har et behov på 0,7 kg protein per dag. Hvilket vil kræve kraftfoder, idet så unge føl ikke vil kunne indtage den mængde grovfoder det vil kræve.
- Plage på omkring 390 kg har et behov på 0,8 kg protein per dag. Deres grovfoder indtag vil være højere end yngre føl, og deres grovfoderindtag vil derfor kunne dække proteinbehovet i højere grad. Dog vil der formegentlig være behov for et tilskud i krybben.
- Unge heste (500 kg) i træning vil have et øget proteinbehov til muskelsætning og vækst, dette vil ofte kræve tilskud af kraftfoder ved siden af grovfoderet for at møde behovet på ca. 0,9 kg per dag.










